Hudoperationer
Hos Speciallæge Horsager tilbyder vi behandling af en række forskellige lidelser i huden, som du kan læse mere om nedenfor. Alle behandlinger udføres af vores erfarne speciallæge i ortopædkirurgi, Habib Horsager. Kirurgi i huden foretages som ambulant behandling og kræver derfor ikke indlæggelse. Operationerne udføres i lokalbedøvelse eller efter anlæggelse af en nerveblokade.
Fedtknuder (lipomer)
En fedtknude – også kaldet et lipom – er en godartet, blød knude i underhuden. I nogle tilfælde kan fedtknuder blive ømme eller sidde steder, hvor de udsættes for tryk og giver smerter. Hvis knuden medfører gener, kan den fjernes ved en ambulant operation i lokalbedøvelse.
Atheromer (tilstoppede talgkirtler)
Atheromer er tilstoppede talgkirtler, som danner små runde knuder i huden – oftest på ryggen, brystet, maven eller i hovedbunden. De er godartede og relativt almindelige. I nogle tilfælde kan atheromer give gener i form af infektion, rødme, hævelse eller ubehagelig lugt. Hvis de giver symptomer, kan de fjernes ved en ambulant operation i lokalbedøvelse.
Mindre hudoperationer
I huden kan der opstå forskellige godartede knuder, modermærker og ar efter tidligere traumer eller kirurgiske indgreb. Hvis de giver gener eller kosmetisk gene, kan de som regel fjernes eller korrigeres ved en ambulant operation i lokalbedøvelse.

