Hånd
Hos Speciallæge Horsager tilbyder vi behandling af en række forskellige lidelser i hånd og fingre – se eksempler nedenfor.
Alle behandlinger udføres af vores erfarne speciallæge i ortopædkirurgi, Habib Horsager.
Operationer foregår ambulant og i lokalbedøvelse, så du kan komme hjem samme dag.
KARPALTUNNEL SYNDROM
Karpaltunnelen er en smal kanal på håndfladesiden af håndleddet, hvor fingrenes bøjesener og nervus medianus løber ned til hånden. Hvis pladsen i tunnelen bliver for trang, kan nerven komme i klemme. Dette giver typisk en snurrende, prikkende og sovende fornemmelse i tommel-, pege-, lange- og ringfingeren. Mange oplever også smerter og brændende fornemmelser, især om natten. Ved længerevarende tryk på nerven kan der opstå følelsesløshed og nedsat kraft i hånden, særligt i tommelfingeren. Hvis generne ikke bedres med aflastning eller skinnebehandling, kan en operation blive nødvendig. Her laves et lille snit i det ledbånd, der danner “taget” over karpaltunnelen, så nerven får mere plads og trykket forsvinder.
Ulnartunnel syndrom
Hvis symptomerne ikke bedres med aflastning eller anden behandling, kan operation blive nødvendig. Under operationen laves et snit i det ledbånd, der dækker Guyons kanal, så der skabes bedre plads til nerven, og trykket fjernes.

